BMW GØR KØBENHAVN ELEKTRISK

Når en BMW plug-in-hybrid kører ind i Storkøbenhavn, sikrer funktionen BMW eDrive-zoner, at bilen automatisk skifter til fuld elektrisk og udledningsfri kørsel ved hjælp af geofencing-teknologi og navigationen.

BMW har etableret eDrive-zonen i den allerede definerede miljøzone.

Når en BMW plug-in-hybrid krydser grænsen til miljøzonen - eller allerede befinder sig i den fra start - vil bilen automatisk slå over til elektrisk kørsel.

Hvis navigationssystemet er aktiveret, holder bilen selv styr på at gemme tilstrækkeligt med elektriske kilometer til at kunne køre udledningsfrit til det definerede mål i zonen.

Miljøzonen er fastlagt af Miljøstyrelsen.

Øvrige storbyer i Danmark vil få implementeret BMW eDrive-zoner i løbet af 2022. Dette gælder Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

BMW Points


For at understøtte incitamentet til at køre mere grønt, indfører BMW fra og med marts måned BMW Points i Danmark. BMW Points er verdens første bonusprogram for førere af plug-in-hybrid biler, som belønner rent elektrisk - og derfor lokalt udledningsfri - kørsel. Føreren optjener et point for hver kilometer, der er tilbagelagt elektrisk. Inden for de definerede eDrive-zoner, er brugen af elektrisk kørsel belønnet med dobbelt antal point. Både miljøbevidsthed og sportslige ambitioner fremmer brugen af den elektriske kørsel.

De optjente point kan bruges til opladning via BMW Charging-netværket.

 

BMW eDrive-zoner i hele Europa


BMW har nu indført BMW eDrive-zoner i 138 byer rundt omkring i Europa. Der forventes yderligere 30 byer i løbet af 2022.

De foreløbige erfaringer viser:

  • eDrive-zoner sikrer en højere andel af elektrisk kørsel ved at sætte en BMW plug-in-hybrid i den elektriske indstilling omkring 30.000 gange om dagen i Europa.
  • Mere end 75% af alle ture i en eDrive-zone foregår elektrisk. Omkring 40% af bilisterne kører allerede elektrisk, når de krydser zonen, mens 35% skifter over til elektrisk kørsel ved at bruge eDrive-zone funktionen.
  • I de sidste tre måneder (tal fra slut november 2021) er der blevet kørt ekstra 3,3 millioner kilometer i elektrisk køremodus med eDrive-zone funktionen. Dette svarer til mere end 80 ture rundt om ækvator – elektrisk i stedet for med konventionel motor.
  • Brugere af BMW plug-in-hybrider har optjent omkring 150 millioner point siden introduktionen af de første eDrive-zoner i sommeren 2020, som kan indløses til opladning. Dette svarer til cirka 2,9 gigawatt timers opladning. En BMW 3-serie plug-in-hybrid kan på dette fx oplades næsten 250.000 gange.

 

Standard på alle plug-in-hybrider


BMW eDrive-zoner er standard på alle plug-in-hybrid biler fra og med produktion i juli 2019 med BMW's operativsystem ID7. Det vil sige BMW 3-serie, BMW 5-serie, BMW 7-serie, BMW X3 og BMW X5. Alle fremtidige plug-in-hybrider vil som standard have teknologien.

FIND JAN NYGAARD AS

Showroom og værksteder

Kgs. Lyngby
BMW & MINI Showroom

Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby

København
BMW & MINI Showroom og værksted

Englandsvej 389
2770 Kastrup

Hillerød
BMW Showroom og værksted

Lodbrogsvej 5
3400 Hillerød

Værksteder

Ejby
BMW & MINI værksted

Erhvervsvej 1-7
2600 Glostrup

Ishøj
BMW & MINI værksted

Baldersbækvej 13
2635 Ishøj